Den manglende brik var blå
En blå diode lyder ikke som en verdenshistorisk begivenhed. Alligevel ændrede den udviklingen af både telefoner, skærme og belysning. Isamu Akasaki, Hiroshi Amano og Shuji Nakamura fik Nobelprisen i fysik i 2014 for deres arbejde med effektive blå LED’er. Før gennembruddet kunne man allerede fremstille rødt og grønt lys. Med en effektiv blå diode blev det muligt at skabe nye typer energibesparende, hvide lyskilder.
Hvorfor LED bruger mindre energi
I glødepæren bliver en tråd så varm, at den udsender lys — og meget af energien ender som varme. I LED’en rekombinerer elektroner og elektronhuller i et halvledermateriale og frigiver energi som lys. Den fysiske proces er mere målrettet, selv om driver, temperatur og armaturets optik stadig påvirker den samlede effektivitet.
Det giver ikke mening at skrive, at alle LED-skilte bruger et bestemt antal procent mindre strøm end alle traditionelle neonskilte. Forbruget afhænger af størrelse, lysstyrke, teknologitype, styring og driftstimer. Den nyttige sammenligning er derfor i watt og kilowatttimer for det konkrete skilt.
Et regnestykke, der gør forskellen synlig
Et skilt, der bruger 40 watt og lyser seks timer hver dag, forbruger 0,24 kWh om dagen — cirka 88 kWh om året. Et tilsvarende skilt med 80 watt ville bruge omtrent det dobbelte ved samme driftstid. Tallene er regneeksempler, ikke universelle produktmålinger. De viser, hvorfor korrekt dimensionering, dæmpning og tidsstyring er mindst lige så interessante som lyskildens navn.
Den næste revolution er også intelligent
Effektivitet handler efterhånden lige så meget om at tænde på det rigtige tidspunkt og med den rigtige styrke som om at vælge den bedste diode. Det smukkeste og mest ansvarlige lys er ikke nødvendigvis det kraftigste.
